VIS

VIS dækker over livet i balance.

 Formålet med behandlingen er at afdække alt det du gemmer på i dine celler, i din mave og i dit solar plexus. I solar plexus sidder vores indre barn og personlige power. Cellerne husker alt hvad de har lært igennem tiden, og giver kun slip på det de bliver bedt om.

I barndommen har vi ikke en voksens logik, og af samme grund gemmer vi på følelser og negative oplevelser, som med tiden kan låse os fast i uhensigtsmæssige mønstre. Disse mønstre bliver til uhensigtsmæssige reaktionsmønstre som ikke tjener os i hverdagen. Faktisk ender vi ofte i situationer, hvor vi som voksne reagere med frygten fra et barn, selvom der ikke er noget at frygte. Alt det stammer fra vores mave, vores solar plexus og vores celler. Det bliver således en handling eller en følelse der er helt ubevidst skaber et mønster som kan låse vores udvikling og holde os fast i gamle følelser. Når vi flytter disse mønstre og følelser til hjertet og får cellerne overbevist om at give slip, så forsvinder stress, uro, angst mm, og man vil opnå en fred og ro i krop og sjæl, som medfører at du, i stedet for at være offer, bliver leder af dit liv. Du får med andre ord styrket din indre kraft. Som skrevet ovenfor kan andre dele af din krop gemme på uhensigtsmæssige mønstre og dem vil vi helt sikkert få afdækket ved første behandling, og samtidig vil vi få afdækket, hvor klar du er til at give slip. Nogle gange skal man ikke give slip på alt på en gang, da man kan vælte af det.

 De fleste af os bliver stresset af det vi ikke forstår eller det som vi føler, men som vi ikke rigtig kan sætte fingeren på. I nogle tilfælde bruger vi meget tid på at heale vores fortid, men igen og igen reagerer vi på samme måde, selvom vi aktivt har forsøgt at ændre det, og derfor er målet med første behandling at afdække alt det ubevidste og gøre det forståeligt for os som voksne og for vores indre barn.

 En stor del af forarbejdet ligger hos dig selv i forberedelsen af din liste over oplevelser du har haft, og her skal du primært lægge vægt på din barndom (1-7 år), hvor vi danner vores ego og hvor vores logik ikke er udviklet nok til at gennemskue voksnes verden og måde at kommunikere på.

 

Det er en rigtig god ide, at bruge tid på at lave listen. Og jeg anbefaler, at du starter minimum 3 uger før aftalt tid, så er der størst sandsynlighed for at du får afdækket så meget som muligt, da emnerne ofte ligger i lag. 

Emner til listen kan være

v  Svigt, ydmygelser, skuffelser, tab, sorger, afvisning mm.

v  Da min mor og far tog på ferie uden mig

v  Da min mormor døde – hun var min faste base, mit helle i livet

v  At alle synes min lillebror var fantastisk, og jeg derfor var usynlig

v  At jeg ikke blev set som den jeg virkelige var inden i

Start gennemgangen af dit liv med det du husker først og fortsæt frem til i dag. Skriv det så kort og præcist som du kan, for du og din krop er helt med på hvad hvert emne på listen indebærer.

Du vil måske opleve at du allerede reagerer, mens du skriver listen, og det er helt normalt at processen går i gang inden du kommer til mig.

En meget stor del af vores immunforsvar ligger i vores mave, vores celler er med til at holde og raske, og hvis kroppen skal bruge sine energi på problemer og negative følelser, så bruger den ikke sine ressourcer på at holde os raske, friske og ungdommelige. Så sæt i gang – kom forbi mig og få det bedre med dig selv. 

 

Behandlingen er en kombination af forskellige behandlingsformer sat sammen til 1, så krop, sind og sjæl kommer i balance. Det er en mellemting mellem at bevidstgøre gamle mønstre og ændre dem på celleplan og DNA-niveau.

 Din første behandling er delt over 2 omgange – alt efter hvad du er klar til kan der komme en 3 behandling ind, hvor vi kigger på andre dele af din krop, hvor traumer eller gamle mønstre stadig gemmer sig.

 

Første gang sætter jeg 1,5 - 2,5 time af, så vi bliver færdige. Så er du helt sikker på, at vi kommer hele vejen rundt fysisk og psykisk. Vi tester din krop med kinesiologi. For mig er det vigtigt, at du går healet og hel ud af døren, så dine celler har tid til at forstå og arbejde med det der er sket.

 

Anden gang sætter jeg 1 time af, hvor jeg gennemgår, hvad vi kom igennem i den første behandling og slutter af med en healing, så du er den bedste udgave af dig på nuværende tidspunkt. Denne behandling foregår via Skype eller telefon og healingen er fjernhealing. 

 

En eventuel 3 behandling kan være healing, hvor du fysisk møder op eller det kan være en fjernhealing.